Webinarrække for logopæder – Verbal Dyspraksi
I denne webinarserie dykker vi ned i fire forskellige emner, der har relevans for dig, der arbejder med børn og unge med verbal dyspraksi: udredning, interventionsprincipper & targetudvælgelse, generalisering til spontantalen og verbal dyspraksi og skolestart.
Alle webinarer om verbal dyspraksi blev afholdt af Audiologopæd ph.d., Trine Printz.
Priser
Webinarerne koster 625 kr., men ønsker du at købe adgang til webinarserien om verbal dyspraksi, kan du købe alle fire webinarer til en rabatpris på 2.000 kr. Alle priser er eksklusive moms.
Når du køber adgang til optagelserne af webinarerne, får du tilsendt et link og en kode, så du kan se de fire webinarer. Webinarerne varer 1 time og et kvarter.
Du kan også købe webinarerne enkeltvis ved at trykke på de enkelte emner: udredning, interventionsprincipper & targetudvælgelse, generalisering til spontantalen og verbal dyspraksi og skolestart.
Verbal Dyspraksi – logopædisk udredning
I webinaret introduceres blandt andet de typiske tegn og symptomer på verbal dyspraksi, hvordan du kan udrede for verbal dyspraksi (herunder forslag til vurderingsmaterialer) samt hvilke sproglige differentialdiagnoser du skal være opmærksom på, når du udreder for verbal dyspraksi.
Verbal Dyspraksi – logopædiske interventionsprincippet & targetudvælgelse
I dette webinar gives en gennemgang af interventionsmetoder til verbal dyspraksi, inklusiv den seneste forskning på området. Desuden gennemgår vi de motoriske læringsprincipper og tips til, hvordan disse konkret kan sættes i anvendelse samt, hvordan man vælger de rette targets til børn på forskellige stadier af deres intervention (inkl. opgave undervejs). Sidst gives forslag til implementering af ovenstående i konsultativ praksis, hvor forældre og pædagoger varetager hovedparten af den daglige træning.
Udtale – generalisering til udtalen
I dette webinar gives en gennemgang af, hvordan vi opnår en generalisering af udtalen til spontantalen og de sidste skridt hertil, hvilke konkrete træningsprincipper og øvelser der er egnede for at fremme generalisering på forskellige alderstrin og hvordan øvelserne kan anvendes konsultativt for optimal effekt. Herudover gennemgåes hvordan vi bedst kan støtte og arbejde med skolebørn, der oplever resterende fonologiske vanskeligheder og vi diskuterer dosis.
Verbal dyspraksi og skolestart
I dette webinar gennemgår vi en række overvejelser, som kan gøre sig gældende for børn med verbal dyspraksi, som står over for skolestart. Vi ser på, hvordan vi kan lave en god overgang fra børnehave til skole og få modtagende lærere klædt godt på til at modtage barnet med talevanskeligheder. Vi kommer ind på udtrætning og søvn, mobning og legeaftaler samt på indlæringen af læsning, skrivning og stavning.
Reviews
There are no reviews yet.