Webinarrække for logopæder 2024

Fra: 2.000,00 kr.

Webinarrække for logopæder

I 2024 afholdte Sprogklar en webinarserie henvendt til logopæder. I denne serie dykkede vi ned i seks forskellige emner: DLD udredning hos flersprogede børn, Intervention – inkonsistent fonologisk forstyrrelse, DLD intervention hos flersprogede børn, DLD udskoling og unge, Colourful Semantics – særlige sætningskonstruktioner, Verbal dyspraksi og skolestart.

Priser

Webinarerne koster 625 kr., men ønsker du at købe adgang til alle logopædiske webinarer fra 2023, kan du købe alle seks webinarer til en rabatpris på 2.000 kr.

Når du køber adgang til optagelserne af webinarerne, får du tilsendt et link og en kode, så du kan se de seks webinarer. Webinarerne varer 1 time og 15 minutter.

DLD udredning hos flersprogede børn

Elina Just Borsinski giver i dette webinar en introduktion til Developmental Language Disorder (DLD) i en flersproget kontekst. Vi berører, hvordan vi indsamler viden, der hjælper os med at skelne mellem et andetsprog i udvikling og en sprogforstyrrelse. Herunder kommer vi ind på principper i udredningen af flersprogede børn samt konkrete udredningsmetoder.

Intervention – inkonsistent fonologisk forstyrrelse

Trine Printz giver i dette webinar en kort introduktion til, hvordan vi identificerer inkonsistente fonologiske forstyrrelser og fortsætter herefter over i interventionen hertil i form af gennemgang af metoden Core Vocabulary Therapy.

DLD intervention hos flersprogede børn

I dette webinar gennemgår Elina Just Borsinski konkrete værktøjer og strategier til indsatser for flersprogede børn med Developmental Language Disorder (DLD). Webinaret bygger videre på webinaret om DLD hos flersprogede børn med fokus på udredning. Vi vil sætte fokus på praksisorienterede tilgange, forældreinddragelse og give konkrete forslag til at arbejde med flersprogede børn med DLD.

DLD hos elever i udskolingen og unge

I dette webinar gennemgår Trine Printz, hvordan vi kan arbejde med de ældste skoleelever og unge med DLD. Vi kommer ind på, hvilke tegn, der er på DLD i disse aldersgrupper, hvordan det receptive og produktive sprog kan være ramt. Vi ser også på konsekvenser for sprogforstyrrelsen i forhold til uddannelse og studier, job, venner, alkoholforbrug, psykisk trivsel og andre faktorer.

Colourful Semantics – særlige sætningskonstruktioner

I dette webinar gennemgår Elina Just Borsinski interventionsmetoden Colourful Semantics, og hvordan denne kan anvendes i praksis. Vi kommer ind på, hvordan metoden kan bruges til at arbejde med mere komplekse grammatiske strukturer for at gøre disse mere tilgængelige og anvendelige for børn.

Verbal dyspraksi og skolestart

Trine Printz gennemgår i dette webinar en række overvejelser, som kan gøre sig gældende for børn med verbal dyspraksi, som står over for skolestart. Vi ser på, hvordan vi kan lave en god overgang fra børnehave til skole og få modtagende lærere klædt godt på til at modtage barnet med talevanskeligheder. Vi kommer ind på udtrætning og søvn, mobning og legeaftaler samt på indlæringen af læsning, skrivning og stavning.

Sprogklars webinarserier 2023 og 2022 forår og efterår

I 2023 afholdte Sprogklar en webinarserie, hvor vi dykkede ned i seks forskellige emner: DLD og læsningIntroduktion til børnestemmerCycles tilgangenMOIhøjtlæsning og sprogudviklingudtale: generalisering til spontantalen.

I foråret 2022 afholdte Sprogklar en webinarserie, hvor vi dykkede ned i fem forskellige emner: Lexicon Pirate, Colourful Semantics, Verbal dyspraksi, Fysisk sprogmiljø og Flersprogethed.

I efteråret 2022 afholdte Sprogklar en webinarserie, hvor vi dykkede ned i fire forskellige emner: Leksikalsk intervention målrettet børn i skolealderen, Konsultativ tidlig indsats hos Late Talkers, Fokuserede indsatser og Verbal Dyspraksi – interventionsmetoder og targetudvælgelse.