Sprog i dagplejen: Vejledning til dagplejere (Kursusbog)

249,00 kr.

Op mod 50.000 småbørn passes hver dag af vores cirka 10.000 dagplejere i Danmark. Derved er dagplejere med til at løfte en stor del af pasningsordningen i landets kommuner og med til at give vores børn en god start på livet. Dagplejerne passer børnene i den alder, hvor børn er mest følsomme over for deres sprogmiljø, og derfor er det afgørende, at dagplejens sprogmiljø er stimulerende.

Denne vejledning er en praktisk og visuel guide til dagplejere, der vil sætte fokus på deres egen faglighed inden for sprogtilegnelse og tidlig literacy. Ved at anvende de metoder, der er beskrevet i vejledningen, vil dagplejeren højne kvaliteten af sprogmiljøet og derved gavne børnenes sprogudvikling og udvikling af tidlig literacy. Vejledningen indeholder i alt 34 “læringsbidder”, som er fordelt over seks emner:

1. Sprog kommer ikke af sig selv
2. Fysisk sprogmiljø
3. Sproglig rollemodel
4. Barnets tænkning
5. Barnets zone for nærmeste udvikling
6. Boglæsning og tidlig literacy

Vejledningen indeholder klare læringsmål (for dagplejeren), øvebaner og der stilles mange refleksionsspørgsmål. Dagplejeren kan arbejde med vejledningen alene, men det er en god ide, at medarbejderen har mulighed for kollektiv læring med andre dagplejere og sparring med andre sprogkyndige, fx dagplejepædagoger med uddannelse inden for sprog, sprogpædagoger eller tale-/hørekonsulenter.

Integration med Nebula

Vejledningen er også understøttet af Nebula, Sprogklars online sprogportal (abonnement købes separat). På Nebula har dagplejeren adgang til et videokursusforløb, hvor Justin Markussen-Brown forklarer hvert læringsbid detaljeret. Dagplejeren har også adgang til et videobibliotek, der viser mange videoeksempler på de strategier, der bruges i vejledningen, og medarbejderen kan frit printe strategiplakater ud til sig selv og til forældrene. Endelig har medarbejderen gennem Nebula også mulighed for at sende video-SMS’er til forældrene, så forældrene også i hjemmet kan understøtte barnets sproglige udvikling.