SKOLE Forældreforløb i udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD)

695,00 kr.

Velkommen til Sprogklars forældreforløb i udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) (SKOLE)

DLD står for Developmental Language Disorder – på dansk “udviklingsmæssig sprogforstyrrelse”, hvor de sproglige vanskeligheder ikke bedres af sig selv uden den rette hjælp. Vanskelighederne skal være markant under det forventede for alderen, for at der er tale om en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD). 

Forløbet er til jer, som sidder med en tvivl om, hvorvidt jeres barn kan have DLD. Måske er I bekymrede for, om jeres barn har sproglige vanskeligheder, måske har skolen udtrykt bekymring, og måske er I i gang med en indsats med en logopæd. I kan godt deltage, selvom I allerede er i et forløb, eksempelvis for at få en større baggrundsviden om DLD eller ny inspiration.

Forløbet afholdes som tre webinaraftener med hver sit faglige oplæg om DLD målrettet skolebørn i forældrevenligt sprog. Der vil være god tid til at stille spørgsmål undervejs. 

Det er vigtigt for os at sige, at alle forløb er individuelle, og selve indsatsen til lige netop jeres barn bedst afgøres af jeres egen logopæd.

Pædagogisk personale og logopæder er også velkomne, men er du logopæd, vil en række af vores andre webinarer og forløb nok være mere relevante for dig. Kontakt os for muligheder.

Forløbet ligger over tre dage

Forløbet ligger over tre dage; en times varighed pr gang. 

Indhold de tre dage

Dag 1: Hvad er DLD?

Indhold:

  • Hvornår kan man sige, at et barn har DLD?
  • Hvorfor får børn DLD? 
  • Skal vores barn udredes, eller skal vi vente og se?  

Dag 2: Indsatser til børn med DLD 

Indhold:

  • Hvordan hjælper man børn med DLD i skolealderen? 
  • Hvordan kan vi som forældre støtte vores barns sprog? 
  • Hvad er udsigterne for, at vores barn kommer på niveau med jævnaldrende?

Dag 3: DLD eller …? 

Indhold:

  • Flersprogethed: andetsprog i udvikling eller DLD? 
  • Hvis vores barn har svært ved at bruge sproget, er det så DLD, eller kan det skyldes andet? 

Hvor og hvordan får jeg adgang til forældrewebinarerne?

Der udsendes Zoomlink dagen inden webinarerne. Selve forløbet, men ikke spørgsmålene, optages og sendes til deltagerne efterfølgende.

Tilmelding senest dagen før.

Oplægsholder

Webinarerne afholdes af audiologopæd Elina Just Borsinski, som har specialiseret sig inden for blandt andet DLD.

Elina holder blandt andet kurser om DLD og arbejder som audiologopæd i Sprogklars Logopædiske Klinik, hvorfra hun har særlig god erfaring med at udrede og have undervisnings- og vejledningsforløb med forældre til børn, som har DLD.