Dagplejerens grunduddannelse i sprogtilegnelse og sprogpædagogik (Kursusbog)

279,00 kr.

119 in stock

Her er kursusbogen til vores nye grunduddannelse til dagplejere. Forløbet består af seks online moduler, og kan gennemføres som online selvstudie, eller kombineres med live undervisning fra Sprogklar. Er du interesseret i at gennemføre uddannelsen som selvstudie, kan du købe adgang her. Hvis du er interesseret i at kombinere uddannelsen med live ydelser fra Sprogklar, skal du kontakte vores kundeservice på info@sprogklar.dk.

Mere om uddannelsen

Efteruddannelsen består af seks online moduler. Hvert modul består af flere kortere delkurser, så det bliver let for dagplejeren at tage efteruddannelsen i sit egen tempo. Hvert modul afsluttes med en praksisøvelse, hvor konkrete sprogunderstøttende metoder med børnene øves.

Efteruddannelsens seks moduler

Modul 1: Introduktion til sprogtilegnelse
Medarbejderne lærer om de grundlæggende sproglige milepæle, hvordan man får øje på sproglige udfordringer, og de øver sig i at observere børnenes sproglige niveau.

Modul 2: Interaktionskvalitet
Medarbejderne beskæftiger sig med den grundlæggende kommunikative udvikling og hvordan man understøtter sprogtilegnelse med. sprogunderstøttende strategier. Det fremhæves, at hverdagsinteraktioner er drivkraften i sprogtilegnelse. 

Modul 3: Det fysiske sprog- og literacy-miljø
Medarbejderne sætter fokus på den fysiske indretning og materialer både inde og ude. Medarbejderne lærer at bruge det fysiske miljø som et værktøj til udvikling af sprog og spirende literacy-færdigheder.

Modul 4: Strukturerede aktiviteter
Medarbejderne beskæftiger sig med forskellige former for pædagogiske aktiviteter, som understøtter sprogtilegnelse og literacy-udvikling på en mere fokuseret måde. Det fremhæves, at aktiviteter er et supplement til hverdagsinteraktioner.

Modul 5: To- og flersprogede børn
Medarbejderne får dybtgående viden om, hvad det vil sige at være flersproget som barn, og hvordan man som medarbejder kan understøtte barnet og familien i at udfolde barnets sproglige færdigheder på alle barnets sprog. 

Modul 6: Leg, sprog og kognitiv udvikling
Medarbejderne sætter fokus på legeudvikling, og hvad det betyder for sprogtilegnelsen og den kognitive udvikling i det hele taget. Medarbejderne øver sig i leg og at understøtte børnenes leg i relation til sprogudvikling.