Webinar Børnestemmer 2/7: De hyppigste stemmelidelser hos børn

Fra: 625,00 kr.

De hyppigste stemmelidelser hos børn

Stemmens Portal og Sprogklar er nu klar med syv fordybelseswebinarer om børnestemmer.

Webinarerne er for dig, som arbejder eller har interesse i arbejdet med børnestemmer i din praksis. Vi har fokus på, at stemmeøvelserne er i børnehøjde, og på hvordan du som logopæd gør stemme- og åndedrætsøvelser spændende, afvekslende, så de engagerer barnet bedst muligt, og så det er sjovt og lærerigt for både barnet og de voksne, som skal støtte barnet i øvelsernes udførelse og implementering i hverdagen. I øvedelene lægger vi vægt på logopædens egen kropslige oplevelse af øvelsen.

I dette webinar giver Trine Printz og Mette Lund Franck en anatomisk og fysiologisk intro til hyperfunktionelle stemmer og noduli (sangerknuder) hos børn. Herefter arbejder vi med interventionen til disse lidelser. Du får mulighed for at afprøve en række konkrete øvelser, og du får praksisnære tips til det indirekte arbejde med disse børn.

Webinarets dagsorden er som følgende:

  • Børns stemmevaner- og adfærd
  • Vanespændinger
  • Spændingsbetingede stemmeproblemer herunder hyperfunktionalitet og fonasteni
  • Auditive træk ved den hyperfunktionelle stemme
  • Stemmelidelser med organiske forandringer på stemmelæbernes slimhinder (noduli, polyp, ødem)
  • Slimhindeskader, placering og årsag
  • Helingsproces
  • Når stemmeproblemet ikke er fysisk eller funktionelt betinget (psykogen)
  • Stemmeproblemer hos det hypofunktionelle barn
  • Reflux og stemmen

Når du køber adgang til webinaret:

Når du køber adgang til optagelsen af webinaret, får du tilsendt et link og en kode, så du kan se webinaret. Webinaret varer 1 time og et kvarter.

Du vil på sigt kunne finde den samlede pakke for de syv logopædiske børnestemmewebinarer (2023/24) til en rabatpris i vores webshop.

Du kan også finde webinarserierne fra foråret 2022 og efteråret 2022 henvendt til logopæder i vores webshop. I disse serier dykkede vi ned i flere forskellige emner, som er relevante for den logopædiske praksis: Lexicon PirateColourful Semanticsverbal dyspraksi – udredningfysisk sprogmiljø og flersprogethed, leksikalsk intervention, Late Talkers, fokuserede indsatser og verbal dyspraksi – intervention.