Flersprogethed
I efteråret 2022 afholdte Sprogklar en webinarserie henvendt til pædagogiske medarbejdere. I denne serie dykkede vi ned i fire forskellige emner som er relevante for den pædagogiske praksis: Developmental Language Disorder (DLD), Late Talkers, udtalevanskeligheder og flersprogethed.
Hvert webinar varer 2 timer inklusiv pause og spørgsmål.
Hvert webinar koster 500 kr., men du kan her købe adgang til alle efterårets pædagogiske webinarer, til en rabatpris på 1.600 kr. Alle priser er eksklusive moms.
Når du køber adgang til optagelsen af webinaret, får du tilsendt et link og en kode, så du kan se webinaret.
Hvad er flersprogethed?
Mange, hvis ikke de fleste, børn i verden vokser op som to- eller flersproget. Flersprogethed er ikke en særlig udfordring, men der skal være tilstrækkeligt input. Succesfuld sprogtilegnelse hos flersprogede børn handler overvejende om kvantiteten og kvaliteten af input og interaktion. Særlig opmærksomhed skal gives til kvaliteten af sproginput og interaktion.
Sprogvurdering af flersprogede børn
De fleste kommuner anvender “Sprogvurdering 3-6”, når de sprogvurderer børn ved 3-årsalderen.
Vurderingen inddeler børn i tre kategorier baseret på percentilscorer: Generel indsats (>15. percentil), fokuseret indsats (6.-15. percentil), og særlig indsats (1.-5. percentil).
Generel indsats tolkes oftest som “det går som det skal” og særlig indsats som “kræver en logopædisk indsats”, men det er ofte sværere at tolke, hvordan pædagogiske medarbejdere skal handle på en placering i fokuseret indsats. Kan de selv arbejde med det, eller skal de involvere en logopæd? En relateret udfordring, der tit opstår, vedrører børn med begrænset erfaring med det danske sprog. For hvis fx et flersproget barn vurderes til særlig indsats, hvordan kan vi vide, om barnet har brug for en logopædisk indsats eller “bare” en indsats ift. barnets andetsprogstilegnelse af dansk?
Webinaret om Flersprogethed afholdes af Justin Markussen Brown. I webinaret vil Justin udfolde, hvad det vil sige at være flersproget, hvad man skal forholde sig til, når man sprogvurderer flersprogede børn, og hvordan man kan understøtte flersprogede børns sprogudvikling, både i dagtilbud og derhjemme.
Reviews
There are no reviews yet.